WieDesign  - j.sell   Svendborgvej 27   5772 Kværndrup   - 0045 41435052  

Håndværk fra eget værksted  -   Vielses ringe  -

Unika smykker   -   Mokume gane  -   Eget design           

 

Hvordan renser og vedligeholder jeg mine smykker ??

Kontakt mig for et godt tilbud på vedligehold og rensning af smykker.

 

Smykker er for det meste lavet af meget holdbare materialer. Men selv guld, sølv, diamant, jern, kobber og perler kræver jævnlig pleje og rengøring.

Mange metaller får afslutningsvis en overfladebehandling, ofte en finish for f.eks. at give et rustikt, mat eller blankt udseende. Denne overflade slides med tiden. Men hvis smykket skal bibeholde sit oprindelige udtryk er det er vigtigt, at vedligeholde denne overflade.

Der er nogle få ting du selv kan gøre for at vedligeholde smykkets overflade. Blanke smykker kan pudses op med pudsemiddel, og matte overflader kan "slibes" med en almindelig rengøringssvamp, hvor den mørkegrønne og grove side benyttes. Dette skal ikke gøres ved forgyldte smykker, da det vil slide på forgyldningen, så den hurtigt forsvinder. Forgyldte smykker kan gen-forgyldes efter noget tid, da guldlaget bliver slidt. Det er meget individuelt, hvor ofte dette er nødvendigt og afhænger naturligvis af hvor meget smykket bliver brugt

Det er meget fornuftigt at få sine smykker set efter hos guldsmeden af og til. Ringe med sten, som du måske går med hver dag, bør du lade efterse med få års mellemrum. Fatninger omkring stenene, især på ringe, bliver ofte slidt.

Det er ærgerligt hvis en fin ædelsten falder ud.

 

Det er nødvendigt at rense sine smykker ind imellem. Dels at bevare glansen, dels at rengøre for skidt og snavs så bakterier ikke trives. Smykket og evt. organiske smykkedele som perler og rav kommer til at fremstå pænere, mere rent og holder derfor også længere.

 

Forgyldte sølvsmykker og forsølvede smykker:  Er dit smykke forgyld eller forsølvet undgå da rensemidler. Brug en blød klud evt. lidt opvaskemiddel.

 

Messing og kobber:  vil altid med tiden blive mørkere, det kan ikke undgås. Det kan pudses op med almindeligt pudsemiddel til kobber og messing. Ellers kan det dyppes i en blanding af ½ teskefuld citronsyre, 3 dl. kogende vand og et par dråber opvaskemiddel. Efter et minut kan det tages op og skyldes grundigt i rent vand og tørres med en skånsom klud evt. kan en brugt tandbørste bruges til at rense besværlige steder.


- Perler: kan være svære at holde rene og fine. De er meget sarte og kan nemt miste deres glans og lustre permanent.

Perlens værste fjende er sæbe, deodorant, hårlak og parfume.

Husk derfor: Når du skal bære perler – de er det sidste du tager på, efter makeup, hårlak og parfume.
Når perler ikke er i brug, bør de opbevares i en blød smykkepose. Ligger de sammen med andre smykker, kan de blive ridset. 

Hvis perlekæden ikke bruges jævnligt, tørrer den ud. Det betyder, at perlens overflade mister glathed, farve og glans. Det allerbedste for perlers vedligeholdelse er at blive båret på huden så ofte som muligt.

 

Kunstperler modsat ægte perler er noget mere hårdføre og må gerne gennemgå traditionel rens.

 

Ædelsten:  De fleste sten er meget hårdføre og kan fint tåle rensemidler. Brug  en blød klud og lunken vand til at pudse dem med – husk at tørre efter.


Kæder: sølv eller guld, kan renses forholdsvist let ved at tage en lille skål, lægge almindeligt sølvpapir i bunden med den skinnende side opad. Kogende vand og lidt sulfo tilsættes og kæden lægges heri. Efter kort tid kan du tage kæden op. Kæden må ikke ligge dernede for længe. Tør kæden med en blød klud. Brug ikke denne metode hvis der er sten eller perler på kæden.

 
Guld og sølv smykker kan rengøres med en mild sæbeopløsning med opvaskemiddel. Smykket skal rense med enten med en blød klud dyppet en blød tandbørste i sæbeopløsning. Det er vigtigt at du renser forsigtigt. Skyl Bagefter grundigt i lunkent vand og tør forsigtigt med en god pudseklud.